Favrskov Kommune svigter udsatte børn og unge

I Favrskov Kommune bruges der markant færre penge på forebyggelse af psykiske lidelser hos udsatte børn og unge til sammenligning med lignende kommuner. Kommunen står derimod for 45 procent af de lignende kommuners tvangsanbringelser. 

Af Ida Smitt

Antallet af børn og unge, der i Favrskov Kommune bliver anbragt med tvang, er stigende. Det viser en undersøgelse lavet af foreningen Favrskov Børn Rettigheder(FBR). Fra 2011 til 2018 er anvendelsen af tvangsanbringelser steget med 316 procent. I 2011 var der i kommunen 12 tvangsanbringelser, mens der i 2018 var 38. Det er en stor forskel fra de kommuner, som Favrskov kan sidestilles med. 

Favrskov skiller sig ud 

Kommunerne Syddjurs, Lemvig, Rebild og Hedensted udgør sammen med Favrskov en følgegruppe, der kan sammenlignes. I perioden 2011 til 2018 er antallet af tvangsanbringelser faldet med 15 procent, imens de på landsplan er faldet med 5 procent. 

Favrskov Kommune skiller sig markant ud, når det kommer til børn og unge, der anbringes hos plejefamilier eller institutioner efter kommunens befaling. Det samme gælder på landsplan, hvor antallet af anbringelser er faldet med 6,3 procent mellem 2011 og 2018. 

Dette hænger sammen med, at man i Favrskov Kommune prioriterer meget få penge på forebyggelse af fx psykiske lidelser hos udsatte børn og unge, mener Niels-Søren Bøgh, der er formand for FBR. 

Manglende forebyggelse

I et debatindlæg i Favrskov Lokalavis fra d. 21 september kritiserer Bøgh disse forhold. Debatindlægget tager udgangspunkt i en ny undersøgelse fra VIVE(det nationale forskning og analysecenter for velfærd), der viser, at børn der bliver anbragt, står med langt værre forudsætninger for at begynde deres voksenliv end deres jævnaldrende. Bøgh mener, at tendensen med de mange anbringelser i kommunen er problematisk i forhold til servicelovens §11 særligt stk. 7. 

Ifølge denne lov, skal kommunerne tilrettelægge forebyggende arbejde for unge med særlige behov. Det vil sige, at kommunen skal sørge for gratis rådgivning, undersøgelse og behandling til børn og unge med adfærdsvanskeligheder og fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Det fremgår af socialstyrelsens model for den såkaldte indsatstrappe, at Favrskov kommune brugte 41.000 kr. på rådgivning, vejledning og behandling. Præcis hvor mange penge der går til servicelovens §11 stk. 7 fremgår ikke i budgettet og FBR er blevet nægtet aktindsigt i tallene. 

”Hvordan er det så muligt for Favrskov Kommune, at administrere efter loven, når der stort set ingen udgifter er til forebyggelse og herunder behandling ift. §11?” spørger Bøgh i debatindlægget. 

De 41.000 kr. inkluderer også administrative udgifter. Det vil sige, at hele beløbet ikke går til borgerne.

Ifølge Socialstyrelsen er det kutyme, at samtlige danske kommuner benytter trappeindsatsen som forebyggende indsats. Trappeindsatsen består af seks trin, der består af tidlige indsatser af forskellig karakter. Indsatsen skal forebygge en forværring af barnet eller den unges tilstand og dermed også en tvangsanbringelse. 

Hvad bringer fremtiden? 

Sammenstiller man de 41.000 kr. i udgifter til forebyggelse med Favrskov kommunes følgegruppe, er det tydeligt at se, at budgettet i de andre kommuner er langt højere. Gennemsnitligt brugte de fem kommuner 1.576.000 kr. på området i 2019.

Der forhandles i øjeblikket nye budgetter for 2021 til 2024 i kommunen. Forvaltningen har foreslået yderligere besparelser i udgifterne til forebyggelse. Til gengæld stiger budgettet til anbringelser.